Description
Sådan hjælper du dit barn med særlige behov henvender sig til forældre, der har børn med ADHD, autisme, cerebral parese, koncentrations- og indlæringsproblemer. Forfatteren, neuropraktiker Larz Thielemann, vil føre forældre og børn sammen via hjemmetræning. Filosofien er enkel: Hjernen gror ved brug! Børnene skal have individuel, motorisk og sensorisk træning og stimulering. Derfor har han udviklet en helt ny behandlingsmetode, så forældre får ny viden og værktøjer. Selv ikke de bedste pædagoger, fysioterapeuter eller lærere kan magte at give børnene den hjælp, træning og simulering, de har brug for. Det kan kun forældrene, når de får den rette viden. Bogen er spækket med dokumentation og historier om børn, der var udset til et liv uden værdighed under velfærdssamfundets beskyttede vinger, der i dag lever en helt normal tilværelse med skole, uddannelse, sport og kammerater.