Description
Den bredt anerkendte amerikanske psykolog Jerome Bruner udfolder heri hele sin vidtrækkende viden om uddannelsens vilkår i vor moderne kultur. Bruner viser, hvordan børn – og dermed også uddannelsen af dem – kun når deres fulde potentiale ved at deltage fuldt ud i kulturen. Ikke bare i kulturens mere formelle sider, men i selve kulturens måde at forstå sig selv på, at tænke på, at føle og samtale på. Gennem undersøgelser af uddannelse i praksis og af teorier om uddannelse kommer Bruner frem til nye og berigende måder at angribe de klassiske problemer på. Bruners pædagogiske grundsyn og hans fastholdelse af kulturpsykologien som et legitimt fagområde under stadig udvikling er en udfordring for alle undervisere.